Opbygning af tænder i plast

tænderne slibes yderligere ned og forsynes med kroner. I dag ønsker de fleste at kronerne ikke kan ses og de laves derfor i forskellige former for porcelæn og keramik. Det kræver dog endnu mere beslibning end de gammeldags guldkroner og der er en reel risiko på mellem 10 og 20% for at nerven tager permanent skade og der efterfølgende skal laves en rodbehandling.

Porcelæn er smukt, glat, hårdt og slidstærkt men også sprødt og kan knække, og kan normalt ikke repareres. Der skal så en ny krone på, hvis det knækker.

Der fjernes ikke mere tand, der lægges kun det på, som er blevet slidt eller ætset væk. Det kan gøres med porcelæn eller plast. Plast er det mest vævsvenlige, da det er reparerbart og, i modsætning til porcelæn, ikke stiller de store krav til en vis materialetykkelse. Plast kan være lige så smukt som porcelæn, men er ikke nær så glat og slides mere. Det anses af en del forskere som en fordel, da porcelænet faktisk er for hårdt i forhold til tand. Plast er også en smule elastisk og det mindsker den belastning, som overføres til tænderne. Det er en stor fordel, hvis der er revner i dem. Og det har mange små og store kindtænder. Risikoen for skader på tændernes nerver er nul. Plasten kan laves oftest direkte, men kan i visse tilfælde også laves indirekte (efter aftryk). Prisen er ca. 1/3 af prisen for en krone behandling.

Er tænderne i forbindelse med sliddet eller syreskaderne blev for mørke, er det ofte muligt at dække den mørke farve med en lys plast, så tænderne bagefter ser lyse ud. Er der velfungerende plastfyldninger i tænderne, kan den nye plast lægges oven på denne og bindes til den med en kemisk og mekanisk forbindelse. Sølvfyldninger skal fjernes og der lægges en ny plast samtidig med at tanden bygges op.

For at sikre den bedst mulige funktion af de genskabte tyggeflader vil genopbygningen næsten altid være forudgået af en behandling med en Kois deprogrammer. Den finder kæbernes anatomisk korrekte positioner i alle retninger på nær højden, som fastlægges ud fra modeller, som er støbt ind i et kunstigt kæbeled. Ligeledes er der stort set altid lavet en wax-up (en kladde) af hvordan de 6 overkæbefortænder kommer til at se ud. Denne er prøvet i munden og godkendt af patienten inden behandlingen indledes. Vi ved således hvor vi slutter, inden vi begynder.

Det er en behandling, som for et fuld tandsæt, tager ca. 2 dage i stolen, men da der stort set ikke bores er det ikke en ubehagelig behandling og der er selvfølgelig indlagt adskillige pauser. Efter ca. 1 måned følger en kontrol med eventuelle efterjusteringer.

Her på klinikken foretrækker vi den nye metode på grund af dens store skånsomhed selvom den stiller langt større krav til tandlægens faglige kunnen end den klassiske. Ligeledes stiller den store krav til kvaliteten og langtidsholdbarheden af den plast som bruges. Vi bruger HFO, en italiensk plast, som regnes for verdens bedste og mest holdbare plast. Det er også den dyreste, men det er forståeligt, så det lever vi med.