Skip to main content

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling skal passe til dit ansigt og give et harmonisk resultat. Behandlingen kan give dig et sundt udseende og være med til, at du bevarer livskvaliteten.

Æstetisk helhed

En kosmetisk behandling må på ingen måde gøre nogen form for skade på tænderne – for at det skal se godt ud. Derfor, pas altid godt på dine egne tænder med forebyggende tandbehandling.

I vores behandlingsplaner har vi fokus på, at resultatet skal udgøre en æstetisk helhed til både ansigt og mund. Lette løsninger findes ikke, men med et nøje udvalg af de rigtige materialer og et professionelt håndværk, kan vi ofte indfri dine ønsker og behov. Du har flere muligheder for at få hvidere og smukkere tænder.

Periodontitis illustration

Opbygning af tænder I plast

Vore helt særlige kunnen er opbygning af tænder i plast. Vi arbejder ud fra ønsket om at bevare så meget tand som overhovedet muligt.

Det kaldes “minimally invasive dentistry” og er udtryk for en biologisk tilgang til livslang bevarelse af tænderne.

Traditionel behandling er som regel en kraftig beslibning af tanden for at få plads til kronen. Vi rengører alene tanden meget grundigt og er eksisterende fyldninger gode, bliver de også bevaret. Det kan sammenlignes med når man skal male paneler, så skal der renses med sandpapir og bagefter med grundrens. Vi bruger sandblæsning og en særlig binder, inden vi begynder at bygge op i en speciel velegnet plast, som er både holdbar og smuk.

Drejer det sig om at tænderne er slidt generelt, laves en 3-dimensionel vurdering af hvordan den nye højde og de nye tyggeflader skal udformes, så det falder naturligt ind. Der laves også en skinne, så det er muligt at se og godkende hvordan smilet kommer til at se ud inden behandlingen starter.

Behandlingen er principielt reversibel, i og med al plasten vil kunne fjernes igen uden at skade tanden.

Det vil dog tage minst lige så lang tid, som det tog at bygge det op.

Porcelænsbehandling

Porcelæn er et af de stærkeste materialer, vi kan anvende i dine tænder – faktisk er en porcelænsbehandlet tand næsten lige så stærk som en sund, intakt tand. Porcelæn ser desuden godt ud – der er store muligheder for farvetilpasning og den høje glans gør, at man næsten ikke kan se forskel på porcelænstænder og naturlige nabotænder.

Men – det er ikke altid hensigtsmæssigt at benytte porcelæn, det kommer an på hvor i munden der skal behandles. I de bageste tænder – hvor man tygger hårdest – kan porcelæns-materialet gå ind og ødelægge de øvrige tænder, fordi materialet netop er så hårdt og stærkt. Porcelænsmaterialet indgå som en mulighed når vi udarbejder en behandlingsplan, men det er ikke altid en løsning vi vil tilbyde dig.

Porcelænsmaterialet kan benyttes til f.eks. porcelænsfyldninger, porcelænsfacader, porcelænskroner og -broer.

Tandsmykker

Et smykke, som limes fast på tandoverfladen, kan være det, som retter fokus på et flot smil – ligesom et glimt i øjet. Tandsmykkerne er ofte lavet af guld, men fås også i hvidguld. Eller hvad med en diamant – ægte eller en knap så ægte?

Metoden er ganske enkel:
Smykket limes på den intakte tand – der skal ikke bores.
Tandsmykket kan let fjernes eller udskiftes med en anden model uden at beskadige tanden.

Tandsmykker kan være et sødt alternativ og ser flot ud.

Andre muligheder

Du har flere muligheder for at få hvidere og smukkere tænder, bl.a. ved blegning af dine tænder og tandretning.